|
Ofte stillede spørgsmål
Besvaret af Julie Carøe (fam.caroe@mail.tele.dk
)
Copyright
© 2003 Kerry Blue Terrier Foundation

Er Kerrien god sammen med børn?
Ja det er de. Kerries er i det store hele meget glade for børn.
De elsker at lege og tumle, og da de kan klare meget, skal der
meget til før de kommer noget til. Da Kerries fra naturen
har en stor tålmodighed ligger det heller ikke til racen
at snappe og reagere voldsomt.
Man skal dog aldrig lade børn og Kerries være
alene, der skal være en ansvarsfuld person tilstede så
eventuelle voldsomme situationer kan undgås. Større
børn vil få meget ud af at være med til den
obligatoriske hundetræning for at sørge for at hunden
finder ud af at det ikke er den som bestemmer.

Er Kerrien velegnet til allergikere?
I de fleste tilfælde ja. Idet racen ikke fælder,
fordi de kun har et læg pels, bliver de af dyrlæger
og læger anbefalet. Man skal dog være sikker på
at man kan tåle hunden inden man køber den. Dette
kan f.eks. ske ved besøg i kenneler, idet det vil være
forfærdeligt både for personerne involveret, men så
sandelig også for hvalpen.
Slås Kerrien med andre hunde?

Lad mig sige det på denne måde - Kerrien står
ikke tilbage for en god slåskamp. Dette betyder dog ikke
at den ikke kan gå forbi en anden hund uden at snappe, men
at man som den ansvarsfulde hundeejer man er når man anskaffer
sig en Kerry, selvfølgelig begynder til træning og
sørger for at socialisere sin hund med andre hunde, lige
fra begyndelsen. Det kommer også meget an på forfædrene
bag hunden.
Man skal dog, hvis det kan lade sig gøre, holde sig
til kun en (ukastreret) hanhund i hjemmet. Nogle eksperter mener
at lige meget om hanhunden er kastreret eller ej, skal man kun
have én hanhund i hjemmet.
 |
Er Kerrien kendt for at gø og ødelægge
ting?
Nogle gør mere end andre. Men for det meste gør
de kun når der er noget at gø af. Mange Kerries
gør meget når de føler at der skal advares
og når der skal bydes velkommen.
Idet Kerrien er en Terrier, kan de godt lide at grave, dette
kan dog undgås ved træning og ved at man sørger
for at den ligeledes bliver trænet mentalt, dette kan ske
ved at lade hunden søge efter f.eks. godbidder eller lign..
Mange Kerries ved ikke noget bedre end en tom toiletterulle (en
ruller = 1000 småstykker!)
|
Er Kerrien en god vagthund?
JA. Man ved som ejer altid når der kommer nogen. Mange
bliver forskrækket når de møde en Kerry på
den anden side af døren. Men er de besøgende først
godkendt af ejerne bliver de de for detmeste også af hunden.
Kan Kerrien lære at bo i lejlighed?
Kerrien er en hund som er meget atletisk og som har brug for
en del motion for at bevare den spændstighed som den er
født med. Hvis man vælger at have en Kerry i en lejlighed
må man være indstillet på at den skal ud og
gå flere lange turer hver dag, lige meget hvad. Bor man
i hus med have, er det knap så nødvendig med flere
ture hver dag, hvis hunden motionere sig selv.
Er Kerrien svær at træne?
Ikke hvis man ved hvad man gør. Kerrien er en hund som
er fyldt med humor og den er utrolig klog. Dette er også
med til at Kerrien meget hurtig kommer til at kede sig hvis ikke
træningen er sjov og varierende. Kerrien er ligeledes god
til at prøve sine ejers grænser af, for at se hvor
langt den kan gå.
Kerrien har brug for en fast men kærlig hånd. Kerrien's
instinkt er at gøre hvad den bliver bedt om og den lære
meget hurtigt, så længe den kan mærke at der
bliver sat pris på dens arbejde og når den bliver
rost. Kerrien er på mange måder en meget sensitiv
hund.
Er racen god for førstegangs hundeejere?
Både ja og nej. Kerrien er en skøn
hund og en god familiehund. Men racen har brug for meget opmærksomhed
fra ejerens side, nogle mener at de er mere krævende end
mange andre racer.
Der skal både afsættes tid til motion, socialisering
og pelspleje ligesom alle de timer som Kerrien har brug for til
leg og træning hver uge i de næste 10 - 15 år.
Det er ikke alle Terrieropdrættere som vil sælge hvalp
til personer som aldrig før har haft hund.
Det er ligeledes en rigtig god ide, at tale med andre Kerry
ejere for at få så mange ting at vide, før
man vælger at købe.
Er de inden -eller udendørshunde?
Traditionelt er Kerrien en farmhund,
men i dag har de det bedst når de bliver behandlet som et
fuldbyrdet familiemedlem. Kerrien har det bedst når den
kan sidde lige ved siden af sine mennesker, hvis den da ikke i
stedet vælger at placere sig på sine mennesker. Kerrien
er en trofast følgesvend når man befinder sig i husets
køkken. Man kommer tit til at træde på dens
skæg, hvorefter den siger undskyld ved at gø og logre
med halen. De fleste Kerry ejer må på et eller andet
tidspunkt indrømme at deres Kerry sover i deres seng.

Er Kerrien en by hund?
Ja. Så længe man sørger for at hunden får
nok motion, 20 minutter et par gange om dagen er nok. Størrelsen
er fremragende og den gør kun når den finder det
nødvendigt.
Hvordan har Kerrien det når vejret er koldt? Og når
det er varmt?
 Kerrien
har det bedst når vejret er køligt især pga.
deres mørke pels. Racen er derfor også relativ populær
i nordlig liggende lande såsom Canada, Sverige, Norge og
Finland. Man skal altid sørger for at pelsen mellem trædepuderne
er klippet således at der ikke kan samles is og sne. Kerrien
elsker sne, dog skal man også her være opmærksom
på at få fjernet sne og isklumper, specielt bag hundens
albuer og omkring hjertet.
Ang. varmt vejr er Kerrien ikke så glad for. Man skal
altid sørge for at der er adgang til frisk koldt vand og
skygge. Kerrien vil gerne ligge på kolde steder, såsom
linoleums- klinke og flisegulve, engang imellem vil det være
en god ide hvis der er adgang til badeværelset.
Man kan klippe Kerrien's pels en anelse kortere end normalt,
men man skal sørge for at pelsen ikke bliver så kort
at huden bliver udsat for direkte sol.
Er det en god lydighedshund?
Ja. Tager man sig den tid det tager er Kerrien en fremragende
lydighedshund. Den er intelligent men man skal variere træningen
og ikke gentage de samme øvelser alt for mange gange i
træk idet den så mister lysten. Da apportering er
en meget vigtig del i DKKs klasse 2, 3 og eliteklasse er det en
god ide allerede mens hunden er hvalp, at lære den at bære
forskellige genstande i munde også metalgenstande såsom
skeer, da det ellers kan blive et problem senere i lydighedskarrieren.
Alle Kerry ejer burde i hvert fald gå til hvalpetræning
og også gerne klasse 1.
Er Kerrien Irlands nationalhund?
Der er nogle som mener dette, men det er ikke helt korrekt
idet den irske regering aldrig har godkendt racen som nationalracen.
Det var en Michael Collins, en af Irlands kendteste patrioter,
som ihærdigt forsøgte at gøre Kerry Blue Terrieren
eller the Irish Blue Terrier som den dengang hed, til Irlands
nationalhund. Han var selv den lykkelige ejer af en Kerry.
Efter drabet på Michael Collins i 1922 faldt interessen
for forslaget.
Er Kerrien fra grevskabet Kerry i Irland? 
Irerne kaldte som før nævnt racen for Irish Blue
Terrier, mens englænderne kaldte den for Kerry Blue Terrier.
Dette havde selvfølgelig noget at gøre med det anstrengte
forhold mellem Irland og England som der var og stadig er pga.
magtkampen mellem katolikker og protestanter.
Der er ingen beviser på at Kerrien stammer fra grevskabet
Kerry i syd, men man mener derimod at den stammer fra Carrick-
on- Suir i grevskabet Tipperary. Det er sikkert derfor at den
irske kennel klub valgte at kalde racen for The Irish Blue Terrier.
Følger der meget pelspleje med når man anskaffer
sig en Kerry?
Når en Kerry bliver plejet (børstet og tjekket
efter i sømmene) og klippet regelmæssigt findes der
ingen smukkere hunderace! Under emnet groom kan der læses
mere om emnet. Kerrien lugter ikke af hund som mange andre racer
gør, dog lugter ældre Kerries en anelse, hvilket
er helt normalt.
Hvor finder jeg en opdrætter?
Der bliver ikke født særlig mange Kerry hvalpe
i Danmark, kun ca. 35 på årsbasis. Men ved at kontakte
Dansk Kennel Klub (DKK) eller Dansk Terrier Klub (DTK), kan man
få en liste med opdrættere. Sørg altid for
at besøge flere kenneler. man kan også se på
listen her på hjemmesiden under breeders.
Hvordan er Kerrien anderledes end Wheatens?
Når folk overvejer at anskaffe sig en Kerry Blue Terrier
overvejer mange samtidig om det vil være bedre med en Irish
Soft Coated Wheaten Terrier.
Her er en liste med meninger fra både kerry ejere og
Wheatens ejere, på hvor de to racer er forskellige:
- Kerrien er en smule mere i krigshumør og svære
at have med at gøre end Wheatens.
- Wheatens er lidt mere flyvende end Kerrien og har derfor
brug for mere træning.
- Det er generelt svære at finde Kerry Blue hvalpe.
- Det menes at der er flere genetiske problemer i Wheatens
end i Kerries.
- Kerrien er mere aggressiv sammen med andre hunde.
- Wheatens' pels filtre mere, den er mere silkeagtig, mindre
krøllende og blødere.
- Hos Wheatens er der mere pelsarbejde.
- Der er hudproblemer hos både Kerrien og hos Wheatens.
Dog er der forskellige problemer. Svulster vs. Udslæt.
Det kommer selvfølgelig også an på hvilke
linier der ligger bag de enkelte afstamninger.
Kan Kerrien sammen med katte?
Hvis kat og hund bliver introduceret mens
de endnu er unge menes det at det godt kan lade sig gøre,
det kommer helt an på prægningen og dyrene imellem.
Hvorfor har Kerrien så meget hår i på dens
hoved?
Det har intet at gøre med at de har
mere sensitive øjne end andre hunderacer. Det er mere af
historisk karakter. Skæget som det almindeligvis kaldes,
har gennem tiden beskyttet hundens hoved og specielt øjnene
imod grene og de dyr som Kerrien har jaget.
Hvis man slet ikke kan klare skæget kan man vælge
at klippe det af, men gør man det mister Kerrien dens karakteristiske
udseende som alle Kerry ejer elsker så højt.
Klipper man Hovedet med maskine kommer Kerrien til at ligne
en Labrador Retriever i Terrierforklædning!.
Hvad koster en Kerry Blue Terrier?
I Danmark ligger prisniveauet på 6000 - 8000 kr, men
så er kvaliteten også generelt meget høj.
Hvilken ledsager kan jeg give min Kerry?
Den bedste ledsager er helt klart dig som ejer, men en Kerry
af det andet køn er heller ikke at tage fejl af. Som mange
Kerry ejer siger - En Kerry Blue er dejlig men to er lykken!
Man skal ikke bare købe en Kerry bare for at have en. Man skal
være klar over at det tager tid og det koster penge at have en og
frem for alt hengivenhed for racen. men hvis man opfylder disse kriterier
er Kerrien måske hunden for dig.
Last Update: 03/25/07, 12:25:14 Terms of Use and Disclaimer.
|